Dansk Forskningspolitik Efter Artusindskiftet

Dansk forskningspolitik var i det 20. arhundrede prAeget af kontinuitet og pragmatisme. I det nye artusind har det dog langtfra vAeret tilfAeldet, da sa godt som alle forskningspolitikkens hovedelementer er blevet reformeret, og splid, tvivl og brud er blevet en fast bestanddel af den danske forskningsverden.Hovedarsagerne til den markante forandring er, at forskning i stadig stigende grad fremhAeves som en afgorende faktor for Danmarks globale konkurrencekraft og velstand, og at en rAekke bredere forvaltningspolitiske ideer er blevet introduceret pa omradet.

Denne udvikling har pa den ene side sat videnskabens autonomi og traditionelle styringsmekanismer under pres med nye krav og oget kontrol, men er pa den anden side ogsa resultateret i storre bevillinger og mere opmAerksomhed til forskere og uddannelsesinstitutioner.Dansk forskningspolitik efter artusindskiftet tegner for forste gang et bredt, dAekkende billede af den nyere danske forskningspolitik og gennemgar reform for reform de beslutningsprocesser, der ligger bag forandringen, og de konsekvenser, som dette forskningspolitiske skift vil fa i fremtiden.